BANDET

Henrik Kildegaard

Kapelmester, keyboard og kor

”Kilde” er manden bag bandet. Tilbage i 2014 opstod ideen til et SMOKIE KOPI band. Igennem hele sit liv har ”Kilde” været tæt knyttet til den Danske musikscene, med en karriere både som solomusikker og som medlem i både Danske og Svensk danseorkestre har ”Kilde” oplevet det man kan forlange som musiker. Når det ikke er Landevejen der trækker slappes der af med dykning og familiehygge. Meeeen ikke for meget for ”Kilde” vil helst ud på de skrå brædder med bandet.

Kristoffer Thiel Pedersen

Forsanger, Akustisk Guitar og kor

Kristoffer har spillet musik næsten fra før han kunne gå. Han kommer fra “et hjem med klaver” og har en god musikalsk baggrund, både i danske klassikere og classic rock/pop. Når han ikke er ude og give den gas med Needles N’ Pins, er han som oftest at finde med sin guitar på de små brune værtshuse.

Henrik Torp

Lead-guitar og kor

Henrik er en velspillende guitarist, som også gør sig på bas. Henrik har spillet i flere bands, her kan nævnes: Country Cash, Den syngende bager, Highway Tunes og m.fl. Derudover har han også turneret i England. Udover Needles N´ Pins spiller Henrik også med Shu Bi Do It.

Privat arbejder Henrik som handicaphjælper og så passer han sin familie.

Niels Pagh Christensen

Bassist og kor

Efter at have spillet alt fra grunge, hård rock og pop til musical og revy i over 25 år skulle der igen prøves kræfter med et rent coverband og det faldt fint i tråd med, at Henrik var ved at samle et nyt hold musikere. 
Udover musikken bruges fritiden også på at skrive skuespil, familiehygge og mere musik.

Claus Dalsgaard

Trommeslager, sanger og kor

Musik er en del af hans blod, kan ikke forestille sig et liv, hvor han ikke på en eller anden måde har musikken tæt inde på kroppen. Med en far som også er trommeslager og som har spillet i over 50 år, har han oplevet en hel del. Og selvfølgelig skulle han da også være trommeslager. Claus har spillet i flere forskellige bands og orkestre i sit liv. Dette har givet ham en bred stil, og kan spille og synge til næsten alt.

Læs mere om Claus på hans hjemmeside www.clausgsdalsgaard.dk